Denne blog har vi primært startet op for at vise familie og venner hvad vi som familie går og laver. Der kan ind i mellem komme betragtninger om vores øvrige interesser...

07 november 2006

Forlænget weekend hos mormor og morfar


Vi havde fået en indkaldelse til karroserikontrol af vores Peugeot 406. Da bilen tilmed var ved at være 6 år skulle den også til lovpligtigt syn. Vi fik derfor synet bilen hos Midtvejs Auto og efterfølgende synet bilen i Brovst... sådan to fluer med et smæk.

Da vi samtidig ikke havde holdt efterårsferie besluttede vi os for at holde en forlænget weekend hos mormor og morfar i Klim. Det var rigtig skønt at blive vartet op.

Om lørdagen var vi en tur i skoven, tæt på restaurationen hvor vi holdt vores bryllupsfest. Der er et par billeder fra skovturen her på bloggen.

Om søndagen fik vi mulighed for at komme ud og løbe en tur sammen, og vi var begge overraskede over, hvor langt vi faktisk kunne løbe. Mormor og morfar passede Karoline og Kasper.

Mor, Karoline og mormor fik besøgt Ragnhild.

Kasper var noget syg derovre, men det var heldigvis bare en forkølelse.

Inden vi tog hjem om tirsdagen fik vi taget et fælles billede.